Stedet hvor jeg deler mine køkken-kreationer og de tanker der ligger bag.



lørdag den 23. januar 2010

"rug"boller

Hmm... Jeg plejer at bage rugboller til madpakken. Ældstebarnet får dem med til at gnave af i formiddagsfrikvarteret, når hun altså har tænder i munden. De egner sig nemlig ikke så godt til rokketænder. Jeg spiser dem klappet sammen om hvidløgssmørreost og et par skiver tomat eller agurk.

Men i dag er jeg blevet nødt til at kaste mig ud i et eksperiment. Jeg havde blandet vand, gær og salt og manglede at putte mel i, da jeg så at den pose jeg troede indeholdt rugmel i virkeligheden var fuld af havregryn. Heldigvis stod der en pose fuldkornshvedemel i skabet, som jeg kunne bruge. Så nu er jeg spændt på, om resultatet bliver en ny, lækker bolleopskrift, eller om det snarere bliver til uspiselige kanonkugler.

Den opskrift jeg plejer at bruge lyder sådan her:

6 dl. lunkent vand

10 gram gær

2 spsk. salt (i flager! Brug kun 1/2 - 2/3 mængde, hvis der er tale om andre former for salt)

850 g. sigtemel (halvt sigtet rug, halvt sigtet hvede)

Gær og salt opløses i vand. Melet røres i og der æltes længe, til dejen er smidig. Dejen skal så efterhæve et køligt sted til næste dag. Hvis dejen er hævet op til dobbelt størrelse formes den til små aflange boller. Hvis ikke, stilles den lunt til den er hævet færdig. Det er en fordel af fugte fingrene med vand, når man former bollerne. Så klistrer de ikke fast i hænderne.



Bollerne skal efterhæve et lunt sted til dobbelt størrelse.



Ovnen opvarmes til 250 grader. Bollerne pensles med vand, før de bages. Når de har været i ovnen i 10 minutter skruer man ned til 200 grader og bager bollerne færdige til de lyder hule, når man banker dem under bunden. I min ovn er bagetiden ca. 25 minutter i alt.



Opskriften er en tilpasset version af Camilla Plums rugsigteboller, fra kogebogen "et ordentligt brød". Jeg kan varmt anbefale den, hvis man gerne vil vide lidt mere om mel, hæveprocesser, gæring og hvad der ellers spiller ind på det resultat man får ud af sine bage-anstrengelser. Og så skriver Camilla Plum jo fantastisk underholdende. Jeg læser af og til hendes kogebøger cover to cover, som om de var skønlitteratur.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar