Det her er altså smart!

(hvis det virker)

Langtidshævet speltbrød

Det skal helt klart afprøves! Vi står op kl. 5.30, de dage, hvor vi skal afsted kl. 7.00... Så vi ville i princippet kunne spise friskbagt brød til morgenmad kl. 6.30 hver morgen! Pigerne ville elske det.

Jeg vender tilbage med en anmeldelse af brødet, når jeg har prøvet det.

Madplan uge 5

Mine madplaner går fra fredag eller lørdag til torsdag. Det gør de fordi fredag eller lørdag er indkøbsdag. Her er næste uges plan:

Fredag: Oksegrydesteg med rodfrugtmos

Lørdag: Rester af oksegrydestegen med rodfrugt-"muffins" og grøntsagsstave

Søndag: Ikke hjemme

Mandag: Frikadeller m. bagte rodfrugter

Tirsdag: Pizza + grøn salat (husk at sætte dej til hævning om morgenen)

Onsdag: Pasta carabonara m. broccoli

Torsdag: Omelet + rugbrød

Og ugens indkøbsseddel:

Hos slagteren:
1 stykke oksekød -billig udkæring, der skal simre længe
1/2 kg. svinefars
1 scorizo-pølse
1 stykke bacon
1 leverpostej

I supermarkedet:
2 pakker frisk mozzerella
Et stykke parmesan
1/2 liter fløde
1 pakke smør
3 liter mælk
1 liter yogurt

1 rugbrød

Frugt


Grønt og æg er vi selvforsynende med og køkkenskabet blev fyldt op med mel, pasta og andet, sidst der var 20% rabat på øko-varer i kvickly.

Køkkenhave-visdom ;-)

Køkkenhaven sidste forår


Sidste sommer var det første år, vi for alvor satsede på at være selvforsynende med grøntsager. Det er et år siden nu, at vi begyndte at planlægge hvad og hvor meget vi skulle dyrke. Og nu starter vi så forfra, med en hel del nyttige erfaringer.

Så bare for sjov, har jeg lavet en top 5 liste over ting man IKKE skal gøre, når man anlægger en køkkenhave:

1. Lægge kartofler i nypløjet brakmark. De bliver små og misdannede og senegræs kan faktisk gro igennem kartofler og ødelægge dem.



2. Satse på at være selvforsynende med vandmeloner. Uanset hvad man gør, kan man bare ikke holde tempraturen i drivhuset stabil nok.



3. "Glemme" at luge sit nyanlagte jordbærbed i den nypløjede brakmark i to måneder. Så skal det nemlig luges med først en buskrydder og så med handsker på, for at undgå brændenælder og tidsler.



4. Plante græskar- og majsplanter ud før risikoen for nattefrost er helt overstået.



5. Plante 5 rækker spinat samtidig, med mindre man er rigtig, rigtig glad for spinat!
   

Og en top 5 liste over ting, der rent faktisk lykkedes:

1. De tidlige kartofler, som blev lagt i et godt gennemgravet bed. Mmmmh, vi frådsede i nye kartofler allerede fra starten af juni.
   


2. Frilandstomater og -agurker. De havde det dejligt lunt op ad den vestvendte terrassemur.



3. Æbler! Vi kan ikke tage hele æren for det, for det er den foregående ejer, der har plantet træerne, men nøøøj, hvor har det været et godt år! Og det skyldes nok delvist, at jeg har en mand, der ved hvordan man beskærer gamle æbletræer.



4. Julemiddagen: Anden, kartoflerne, kirsebærsaucen og rødkålen var fra egen avl. Og det smagte alt sammen dejligt! Og det var SÅ fedt at vide, præcis hvad det var vi puttede i munden, den aften. Men jeg ønsker mig et kirsebærtræ med store, søde kirsebær på. For de vilde kirsebær var godt nok små og det tog irriterende lang tid at udstene dem
   


5. Hindbær. Vi har stadig 15 glas hindbærmarmelade tilbage. Måske bliver jeg nødt til at bage en masse hindbærroulader en dag, så vi kan nå at bruge det hele. Eller koge hindbærsirup. Eller bare lave en masse pandekager.

Mild kyllingesuppe med ingefær og rugbrødsbruschetta

Suppen fra kyllingen jeg kogte i søndags blev til en lækker, mildt krydret ingefærsuppe.


Da jeg havde kogt kyllingen blendede jeg grøntsagerne og blandede "mosen" med ca. halvdelen af kyllingefonden.

Da jeg skulle lave ingefærsuppen varmede jeg bare grøntsagssuppen op, legerede den med ca. 2 dl. piskefløde og krydrede den med salt, peber og ingefær. Jeg puttede stykker af brystkød fra kyllingen i og pyntede med lidt hakket persille.

Jeg serverede kyllingesuppen med rug-bruschetta: Jeg flækkede 4 rugbrødsboller, fugtede dem med olivenolie, gned dem med et fed hvidløg og et par tomater og grillede dem i ovnen, til de var brune i kanten og sprøde i overfladen.

Lækker og lynhurtig hverdags-vintermad.

Chokolate chip cookies

Mmmmh! Cookies!

Min stakkels lille mand kom til at købe den forkerte slags chokolade til mig igår. Det skal man ikke gøre, hvis man gerne vil have en glad kone! Men chokoladen skulle jo bruges til et eller andet, så jeg bestemte mig for at bage cookies.

Grundopskriften kan bruges til mange slags cookies. Nogle gange putter jeg peanuts, hasselnødder eller pistachenødder i, andre gange revet appelsinskal, men i dag var det mørk chokolade med appelsinsmag fra xoco... Jeg elsker xoco's mørke chokolade, men den med appelsin er bedst til at bage af, synes jeg.

En portion dej giver ca. 20 store cookies.

225 g. blødt smør

275 g. rørsukker

275 g. mel

1/2 tsk. salt

1 tsk. vaniljesukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

100 g. hakket mørk chokolade

Pisk smør og rørsukker sammen. Bland mel, salt, bagepulver og vaniljesukker sammen og pisk det i smør-sukkerblandingen. Pisk de to æg i. Tilsæt chokolade.

Dejen formes til små toppe med to skeer og sættes på bagepapir. Der skal være god afstand imellem toppene, da de flyder meget ud, under bagningen.

Kagerne bages ved 175 grader i ca. 13-15 minutter, eller til de er svagt lysebrune. De løftes med en spatel over på en rist, hvor de afkøles og bliver lækre og sprøde. Jeg har ikke kunnet få et billede af alle 20 kager, for de første er som regel allerede spist, når de sidste kommer ud af ovnen.

En kylling - Tre aftensmåltider

Hvis man strækker en kylling over tre dage virker det pudselig ikke så vildt at betale de der ca. 120-150 kr. for en god økologisk kylling. Men jeg bruger nu vores egne monster-kyllinger. De er af racen Plymouth Rock. De er dumme som... ja, jeg ved det næsten ikke, men de laver ikke rigtig andet end at stå og glo, æde og vokse. Det er egentlig ret skræmmende, at man kan indavle et dyr så meget. Især når man sammenligner med vores andre høns, der opfører sig meget mere hønse-agtigt, skraber i jorden, jager insekter (og mus!), tager støvbad og flyver i flæsket på kattekillinger der kommer for tæt på deres mad.

Nå! Tilbage til "En kylling - Tre måltider"
I dag kogte jeg en af monsterkyllingerne, der vejer ca. 2 kg. Jeg kogte den i den store suppegryde, så der blev rigeligt med dejlig kyllingefond til de næste dage.

Jeg startede med at ordne nogle grøntsager. Jeg brugte tre pastinakker, et bundt bladselleri, 6 gulerødder, to små løg, 5 fed hvidløg, fire porrer og en dusk persille. Hvis jeg havde haft et knoldselleri og et par laurbærblade, så havde det været helt perfekt.

I med kyllingen, vand på så det dækkede, på med låget og så simrede det på komfuret i ca. 4 timer.

Kyllingen blev fisket op. Den gik lidt i stykker, men bryst og lår kom op i hel tilstand, og det var det vigtigste.

Tilbage var en lækker kyllingesuppe, som blev sigtet over i en mindre gryde.

Grøntsagerne fra suppen kom i blenderen sammen med lidt af den sigtede suppe. Det blev blendet til en mos, som blev rørt op med ca. halvdelen af den klare suppe.

Jeg brugte ca. 4 dl. af denne blendede grøntsagssuppe til at lave sovs af i dag. Resten gemmer jeg til i morgen, hvor jeg koger nogle friske grøntsager i suppen, flødelegerer den og serverer den med enten lidt af kyllingens brystkød, eller måske med bacontern. Den klare suppe gemmer jeg til i overmorgen, hvor jeg bruger den til at lave høns i asparges, sammen med kyllingens brystkød.

I dag spiste vi kyllingens lår som klassisk grydestegt kylling med sovs og agurkesalat. Næsten da! Mine børn er ikke vilde med kogte kartofler, så der var ris til i stedet for. Tallerkenen ser måske lidt grøntfattig ud, men alle de grøntsager, der var i kyllingesuppen er jo camoufleret i sovsen, så mon ikke det går an.

Jeg vender tilbage med opskriften på de næste dages kyllingeretter senere på ugen.

"rug"boller

Hmm... Jeg plejer at bage rugboller til madpakken. Ældstebarnet får dem med til at gnave af i formiddagsfrikvarteret, når hun altså har tænder i munden. De egner sig nemlig ikke så godt til rokketænder. Jeg spiser dem klappet sammen om hvidløgssmørreost og et par skiver tomat eller agurk.

Men i dag er jeg blevet nødt til at kaste mig ud i et eksperiment. Jeg havde blandet vand, gær og salt og manglede at putte mel i, da jeg så at den pose jeg troede indeholdt rugmel i virkeligheden var fuld af havregryn. Heldigvis stod der en pose fuldkornshvedemel i skabet, som jeg kunne bruge. Så nu er jeg spændt på, om resultatet bliver en ny, lækker bolleopskrift, eller om det snarere bliver til uspiselige kanonkugler.

Den opskrift jeg plejer at bruge lyder sådan her:

6 dl. lunkent vand

10 gram gær

2 spsk. salt (i flager! Brug kun 1/2 - 2/3 mængde, hvis der er tale om andre former for salt)

850 g. sigtemel (halvt sigtet rug, halvt sigtet hvede)

Gær og salt opløses i vand. Melet røres i og der æltes længe, til dejen er smidig. Dejen skal så efterhæve et køligt sted til næste dag. Hvis dejen er hævet op til dobbelt størrelse formes den til små aflange boller. Hvis ikke, stilles den lunt til den er hævet færdig. Det er en fordel af fugte fingrene med vand, når man former bollerne. Så klistrer de ikke fast i hænderne.



Bollerne skal efterhæve et lunt sted til dobbelt størrelse.



Ovnen opvarmes til 250 grader. Bollerne pensles med vand, før de bages. Når de har været i ovnen i 10 minutter skruer man ned til 200 grader og bager bollerne færdige til de lyder hule, når man banker dem under bunden. I min ovn er bagetiden ca. 25 minutter i alt.



Opskriften er en tilpasset version af Camilla Plums rugsigteboller, fra kogebogen "et ordentligt brød". Jeg kan varmt anbefale den, hvis man gerne vil vide lidt mere om mel, hæveprocesser, gæring og hvad der ellers spiller ind på det resultat man får ud af sine bage-anstrengelser. Og så skriver Camilla Plum jo fantastisk underholdende. Jeg læser af og til hendes kogebøger cover to cover, som om de var skønlitteratur.

Bagte rodfrugter

Bagte rodfrugter er en gammel traver. Men de smager altså af ret meget mere end en omgang kogte ditto. Så jeg bruger dem til frikadeller, fiskefileter og andre hverdagsretter, hvor man ellers kunne forfalde til kogte kartofler og sovs.

Jeg bruger som regel halvt kartofler og halvt andre rodfrugter: pastinakker, persillerødder og rødbeder. Man kunne også bruge majroer eller turnips, men det havde vi ikke i køkkenhaven sidste år. Jordskogger kan ikke anbefales: De splatter ud, i stedet for at blive pommes-frites-sprøde.

10 mellemstore kartofler
4 persillerødder

4 pastinakker

2 rødbeder

2 løg

1/2 dl. olivenolie

Salt

Rosmarin

Revet citronskal

Jeg snitter rodfrugterne i lange stave eller både. Løgene skærer jeg også i både. Det hele kommer i en frysepose med olie og krydderier, hvor det får lov at marinere så længe som jeg har tid til. Nogle gange har jeg ikke tid. Så ryster jeg bare posen i et par minutter. Bagefter ryger det hele i et ildfast fad og i ovnen ved 200 grader i ca. 1/2 time.

Det er vigtigt at bruge citronskal eller noget andet syrligt i marinaden, hvis man bruger rødbeder. Ellers kommer de til at smage meget, meget biodynamisk, på den knapt så lækre måde.

I dag serverede jeg de bagte rodfrugter med en potte persille og en saks ved siden af. Hvis jeg havde haft lidt bedre tid havde jeg nok hakket persillen og måske rørt den i en dressing af cremefraiche, salt, peber og citronsaft. Men børnene synes at klip-selv persille er sjovt og nogle dage handler det bare om at få mad på bordet inden den totale nedsmeltning rammer et eller flere familiemedlemmer.

Vi hjalp i øvrigt hinanden alle fire, da rodfrugterne skulle vaskes. Der var vand rigtig mange steder bagefter og pladsen omkring vasken var lidt trang, men ældstebarnet lærte at håndtere en urtekniv og vi fik hygget og snakket, så det gjorde ikke så meget.

Frosne gulerødder

Æv! Vores gulerødder har fået frost.

Vi opbevarer alle vores rodfrugter og andre afgrøder fra køkkenhaven i en kartoffelkælder, som vi har lavet under garagen. Men gulerødderne har fået lov at stå i en sæk oppe i selve garagen, der fungerer som en slags værksted/haveskur. Og nu har de fået frost. Sådan en frossen gulerod ser egentlig meget almindelig ud på afstand. Men når man kommer tæt på, kan man se, at den har sprækker over det hele. Og hvis man brækker den midt over finder man hurtigt ud af, at hele indmaden i den er blevet til en slags grødet mos med iskrystaller i. Heldigvis ser det ud til at pigernes kaniner godt kan lide gulerods-slush ice.

Høns

I dag købte jeg æg for første gang i de 1 1/2 år vi har haft høns. De stakkels høns fryser her i snevejret og de lægger ikke ret mange æg.

Om sommeren har vi omkring 16 æg om ugen fra vores tre æglæggende høns. Om vinteren holder landracehønen helt op med at lægge og amerikanerne lægger kun omkring 4-5 æg hver om ugen, så vi har kun 8-10 æg om ugen. Og blommerne er næsten lige så lysegule som på ikke-økologiske købeæg. Så nu har jeg købt en bakke med seks æg. 24 kr kostede den!!! Jeg tør næsten ikke gange op og regne ud, hvad vi sparer om året ved at have vores små putter gående og æde køkkenaffald. De får selvfølgelig også lidt hvedekerner og noget fuldfoder. Men de spiser ikke ret meget af det. Jeg er i hvertfald sikker på at de er en god forretning. Og så er det så hyggeligt at kigge ud på terrassen og se en høne, der står og følger med i de der underlige fjerløse menneske-skabningers gøren og laden.

Så nu er operation hønse-forkælelse indledt. I dag fik de snittet grønkål fra køkkenhaven og en rest varm havregrød. I morgen tror jeg, at jeg koger nogle af deres hvedekerner, så de kan få dem varme. Jeg håber at vi kan undgå at sætte en varmelampe op til dem, for hønsehuset er ikke ligefrem energimærket, så det ville ikke være særlig bæredygtigt. Men et par favnfulde ekstra halm til redekasserne kan vel også gøre en forskel.

Madplaner

Jeg laver madplan hver lørdag. Det gør jeg dels for at kunne nøjes med at købe ind en enkelt gang om ugen, dels for at spare tid og dels for at spare penge. Det er praktisk, hvis ingredienserne kan bruges helt op. Det er også praktisk at tænke ugen igennem, så man kan planlægge nem og hurtig mad de dage hvor der ikke er så meget tid.

Denne uges madplan ser sådan ud:

Lørdag: Frikadeller med bagte rodfrugter

Søndag: Kylling (kogt i den store suppegryde, så der er suppe nok til de næste dage)

Mandag: Grøntsagssuppe (Halvdelen af suppen fra kyllingen)

Tirsdag: Høns i asparges (den anden halvdel af suppen fra kyllingen + rester af kyllingekød)

Onsdag: Hjemmebagte pitabrød med hjemmelavet hummus, falafel og grønt

Torsdag: Rugbrødsmadder. Pandekager til dessert.

Grøntsager har vi fra køkkenhaven. Kyllingen er også "hjemmedyrket" og ligger lige nu og tør op i køleskabet. Madskabet indeholder diverse basisingredienser som mel, kikærter og krydderier. Det vil sige at ugens indkøb består af: mælkeprodukter, madpakkemad, frugt, gær og en pakke hakket kalv og flæsk. Før jeg køber ind tjekker jeg selvfølgelig også, om der er nogle af basisvarerne vi er ved at løbe tør for. I denne uge var det kidneybønner og cornflakes. Ugens samlede indkøb løb op i 367 kr. Men så var der også 1 1/2 liter sodavand og ti meter bukselastik med i købet :-)

Min nye madblog

Min nye madblog hedder det muntre landkøkken. Det gør den selvfølgelig fordi, jeg synes det er sjovt at lave mad, og fordi mit køkken ligger på landet, hvor vi bor og selv fremstiller en hel del af de råvarer vi bruger i køkkenet.






Jeg elsker god, kraftig mad med masser af smag. Jeg elsker også at lave mad der går hurtigt, for vi er en travl familie, der har mange ting på programmet. Vi er to forældre med fuldtidsarbejde, som gerne vil være så meget som muligt sammen med vores børn. Vi har også en stor have og et hus der skal holdes. Kunsten er, at kombinere den travle hverdag og interessen for den gode mad på en måde, der fungerer i hverdagen og tilfredsstiller både smagsløg og ernæringsbehov hos hele familien.

Vi bruger overvejende økologiske varer i madlavningen og -fremstillingen. Men vi er ikke fanatiske. Det skal fungere i hverdagen! Vi køber f.eks. ikke økologiske frø til køkkenhaven og nogle gange er hønsenes foder heller ikke 100% økologisk. Ældstebarnet er i øvrigt meget glad for kødpølse... af den trestjernede slags. Og hvis det er det, der holder hende mæt igennem en lang skoledag, så er det altså det hun får på madpakken. Og så er jeg i øvrigt vild med helt og aldeles u-økologisk sodavand. Jeg betaler også kun 7 kr. for en pakke øko-gær hvis jeg skal bruge den til at genstarte en halvdød surdej eller noget andet specielt. Vores weekend-morgenboller og alt muligt andet hverdagsbrød bliver bagt med helt almindelig gær til 90 øre pakken. Men basisvarerne i mit køkken er altid økologiske. Ligesom frugt, grønt, mælkeprodukter og kød.