Stedet hvor jeg deler mine køkken-kreationer og de tanker der ligger bag.



onsdag den 27. januar 2010

Madplan uge 5

Mine madplaner går fra fredag eller lørdag til torsdag. Det gør de fordi fredag eller lørdag er indkøbsdag. Her er næste uges plan:

Fredag: Oksegrydesteg med rodfrugtmos

Lørdag: Rester af oksegrydestegen med rodfrugt-"muffins" og grøntsagsstave

Søndag: Ikke hjemme

Mandag: Frikadeller m. bagte rodfrugter

Tirsdag: Pizza + grøn salat (husk at sætte dej til hævning om morgenen)

Onsdag: Pasta carabonara m. broccoli

Torsdag: Omelet + rugbrød

Og ugens indkøbsseddel:

Hos slagteren:
1 stykke oksekød -billig udkæring, der skal simre længe
1/2 kg. svinefars
1 scorizo-pølse
1 stykke bacon
1 leverpostej

I supermarkedet:
2 pakker frisk mozzerella
Et stykke parmesan
1/2 liter fløde
1 pakke smør
3 liter mælk
1 liter yogurt

1 rugbrød

Frugt


Grønt og æg er vi selvforsynende med og køkkenskabet blev fyldt op med mel, pasta og andet, sidst der var 20% rabat på øko-varer i kvickly.

2 kommentarer:

  1. Astrid, det er så vildt hvor kort en indkøbsseddel I har til en hel uge! Det må virkelig være selvforsyningen der batter. Jeg har lige skrevet en uge-indkøbsseddel, og den er mindst tre gange så lang, selv vi også ofte fylder med langtidsholdbare varer. Men grøntsags og frugtlisten er også enorm denne gang, så når I er selvforsynende med det, må det jo være forklaringen :-)
    Kh Mette (Bertrams mor)

    SvarSlet
  2. Ja, det betyder rigtig meget, at vi ikke behøver at købe grønt og æg. Tænk bare på at to kg. øko-kartofler koster næsten 20 kr! Og det samme for en lille bakke blandede rodfrugter. Og jeg bruger gerne omkring et kg. kartofler og et kg. rodfrugter til en omgang kartoffel/rodfrugtmos. Frugt køber vi dog på denne her årstid, men hele efteråret har vi æbler, pærer og blommer fra haven og prøver så at nøjes med det, selv om de udenlandske frugter, som ferskner og bananer tit frister. Jeg håber, at vi også får vindruer i år. Sådan nogle søde, små drivhusdruer er altså lækre!

    SvarSlet