Jeg laver madplan hver lørdag. Det gør jeg dels for at kunne nøjes med at købe ind en enkelt gang om ugen, dels for at spare tid og dels for at spare penge. Det er praktisk, hvis ingredienserne kan bruges helt op. Det er også praktisk at tænke ugen igennem, så man kan planlægge nem og hurtig mad de dage hvor der ikke er så meget tid.
Denne uges madplan ser sådan ud:
Lørdag: Frikadeller med bagte rodfrugter
Søndag: Kylling (kogt i den store suppegryde, så der er suppe nok til de næste dage)
Mandag: Grøntsagssuppe (Halvdelen af suppen fra kyllingen)
Tirsdag: Høns i asparges (den anden halvdel af suppen fra kyllingen + rester af kyllingekød)
Onsdag: Hjemmebagte pitabrød med hjemmelavet hummus, falafel og grønt
Torsdag: Rugbrødsmadder. Pandekager til dessert.
Grøntsager har vi fra køkkenhaven. Kyllingen er også "hjemmedyrket" og ligger lige nu og tør op i køleskabet. Madskabet indeholder diverse basisingredienser som mel, kikærter og krydderier. Det vil sige at ugens indkøb består af: mælkeprodukter, madpakkemad, frugt, gær og en pakke hakket kalv og flæsk. Før jeg køber ind tjekker jeg selvfølgelig også, om der er nogle af basisvarerne vi er ved at løbe tør for. I denne uge var det kidneybønner og cornflakes. Ugens samlede indkøb løb op i 367 kr. Men så var der også 1 1/2 liter sodavand og ti meter bukselastik med i købet :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar