Stedet hvor jeg deler mine køkken-kreationer og de tanker der ligger bag.



onsdag den 10. februar 2010

Fastfood af den lækre slags



Der stod falafel på madplanen, men ugen havde været mere hektisk end jeg lige havde forudset, så det blev til den hurtige udgave: Nutanas frosne falafel i købe-pitabrød. Men tahin-saucen og dressingen var hjemmerørt og grøntsagerne havde pigerne hjulpet med at snitte ;-)

Dejligt, når det tager 20 minutter at lave aftensmad.


Og der blev lidt tahinsauce til rest, så det røg i en lille bøtte og så manglede jeg bare at snitte et par gulerødder og 1/2 agurk og proppe det i en pose, så var min madpakke lavet.


Tahin-sauce:
ca. 1 dl. drænet yogurt
en stor tsk. tahin
et skvæt citronsaft
Ingredienserne røres sammen og saucen er klar.


Mild tomatdressing til ungerne:
ca. 1 dl. drænet yogurt
en spsk. ketchup
et skvæt citronsaft
lidt salt og paprika

Ingredienserne røres sammen og dressingen er klar.


Det passer lige med, at man kan nå at snitte grøntsager og røre dressinger, så har falaflerne fået 20 minutter i ovnen. Hvis købe-pitaer skal smage lidt mere sprødt og hjemmelavet, så kan man skylle dem under den kolde hane et øjeblik, før de varmes i en meget, meget varm ovn.



1 kommentar:

  1. Mums. Og nu har jeg idéen til sidste ret til næste uges madplan, dejligt :-)
    Kh Bertrams mor

    SvarSlet