Stedet hvor jeg deler mine køkken-kreationer og de tanker der ligger bag.



tirsdag den 2. marts 2010

Ungernes hjemmebagte pandekager...



Når jeg har aftenarbejde ca. en gang om måneden, er det en tradition at menuen står på pandekager. Og at børnene selv hjælper til med at bage dem.

Begge unger er ret gode til at håndtere et varmt komfur. De brænder sig aldrig. Lillepigen spiser godt nok lige så mange pandekager, som hun bager. Men Storepigen er efterhånden god til at vende dem, helt uden hjælp!

Opskriften er fra min allerførste kogebog: brugsens børnekogebog. Jeg fik den da jeg var ca. 8-9 år, tror jeg. Og pandekageopskriften bruger jeg altså stadig:
2 dl. hvedemel
1 tsk. sukker
1 knsp. salt
3 dl. mælk
1 æg

Det er den originale opskrift. Jeg plejer at lave dobbeltportion. Så bliver der ca. 16 pandekager og det passer lige til os. Måske med et par stykker i overskud, som kan bruges i madpakken næste dag.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar